Skip to main content
logo for klog kost

Et æble om dagen holder fedmen væk

Æbler er sunde, men alle er ikke nødvendigvis lige optimale for den slanke linje. Ny undersøgelse viser hvilke æbler, der bedst sikrer mod overvægt.

{snippet start}

Undersøgelsen i tidsskriftet Food Chemistry fra Washington State University viser, at ufordøjelige forbindelser i æbler - og specielt Granny Smith æbler - kan hjælpe med at forhindre sygdomme forbundet med fedme.

"Vi ved, at æbler generelt er en god kilde til disse ufordøjelige forbindelser, men der er forskel på sorterne," siger undersøgelsens chefforsker bromatolog Giuliana Noratto, der bl.a. baserer undersøgelsen på forsøg med mus.

"Resultaterne fra denne undersøgelse vil hjælpe forbrugerne med at skelne mellem æblesorter, der kan forebygge fedme."

De grønne Granny Smith æbler styrker væksten af gavnlige bakterier i tyktarmen på grund af deres høje indhold af ufordøjelige forbindelser, herunder kostfibre og polyfenoler, og lavt indhold af kulhydrater. Trods mavesyre og fordøjelsesenzymer forbliver disse forbindelser intakt indtil de når tyktarmen, hvor de fermenteres af bakterier, der øger væksten af gavnlige bakterier i tarmen.

Undersøgelsen viste, at Granny Smith æbler overgår Braeburn, Fuji, Gala, Golden Delicious, McIntosh og Red Delicious i mængden af ufordøjelige stoffer.

Mængden af polyfenoler varierede fra 1.08 til 9.2 mg pr. gram, proanthocyanidiner varierede fra 3.28 til5.7 mg pr. gram og kostfibre varierede fra 20.6 til 32.2 procent. Og i alle tilfælde indeholdt Granny Smith æbler mest.

Ændrer afføringen

"De ufordøjelige stoffer i Granny Smith æbler ændrer faktisk størrelsen af de fækale bakterier hos fede mus til at have samme proportioner som hos tynde mus," siger Noratto.

Opdagelsen kan bidrage til at forhindre nogle af de sygdomme, der er forbundet med fedme, som kronisk inflammation, der kan føre til diabetes. Tarmfloraens balance hos fede mennesker er forstyrret og det resulterer i mikrobielle biprodukter, der fører til betændelse og påvirker metaboliske sygdomme forbundet med fedme.

"Det der bestemmer tarmfloraens balance i vores tyktarm er den mad, vi spiser. At genetablere en sund balance af bakterier i tyktarmen stabiliserer metaboliske processer, der påvirker inflammation og følelsen af at føle sig mæt," siger hun.

Tidligere forskning har fundet, at hvis alle voksne over 50 år spiste et æble om dagen ville det forhindre eller forsinke omkring 8.500 dødsfald om året i Storbritannien.

Andre undersøgelser har vist, at det er et potent stof i æbleskrællen, som kan hjælpe mod fedme ved at øge forbrændingen.

Den kemiske grund til den voksagtig glans på æbler har vist sig at hjælpe med at opbygge muskler og holde kolesterol og blodsukker under kontrol.

Og forbindelsen kaldet ursolic syre, kan også øge muskelmassen og såkaldt "godt" brunt fedt i mus, selv om de blev fodret med en kost med et højt fedtindhold.

Muskelmasse og brunt fedt er begge kendt for deres evne til at forbrænde kalorier.

Anden forskning har vist, at æbler medvirke til at reducere risikoen for slagtilfælde, tarm- og brystkræft og endda hjerteanfald.