Skip to main content
logo for klog kost

Tarmbakterier kan ødelægge din vægt

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Antallet – og variationen – af bakterier i dine tarme kan tilsyneladende være forbundet med din vægt.

Et internationalt hold forskere, hvor også danskere er repræsenterede, har fundet ud af, at overvægtige mennesker har færre - og færre forskellige typer – tarmbakterier end slankere mennesker.

”Vi har også set, at hvis du hører til den gruppe mennesker med færre tarmbakterier og som allerede er overvægtige, så vil du også tage mere på henover årene,” siger forsker Oluf Borbye Pedersen, der er professor og forskningsdirektør ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

”Vi ved ikke, hvad der kom først. Hønen eller ægget? Men en ting er sikkert: Det er en ond cirkel, der kan true helbredet,” siger han.

Den internationale forskning viser, at hver 4. dansker har alvorlige problemer med de trillioner af bakterier, som lever i vores tarme. Problemerne har tæt sammenhæng med fedme og diabetes.

Forskningen, der betegnes som et gennembrud, er publiceret i tidsskriftet Nature og peger heldigvis også på mulige løsninger.

Oluf Borbye Pedersen sammenligner vores bakterier i tarmen med en tropisk regnskov. Vi har nemlig brug for så stor mangfoldighed som muligt.

En tropisk regnskov

Ligesom med de tropiske regnskove er det bekymrende, når mangfoldigheden forsvinder. Jo rigere og mere mangfoldig dine tarme er på bakterier, desto stærkere helbred synes du at have. Bakterierne producerer livsvigtige vitaminer, ligesom de modner og trimmer vores immunsystem og ’taler sammen’ med de mange nerveceller og hormonproducerende celler, der er i tarmene. Og ikke mindst danner bakterierne en masse bioaktive stoffer, som trænger ind i blodet og påvirker vores biologi på utallige måder.

{module 120}

I et hvert menneskes tarme lever der omkring 100 trillioner bakterier. De vejer i alt 1,5 kilo. Tidligere har man ikke haft kendskab til omkring 80 pct. af disse ’usynlige medpassagerer’, da de er vanskelige eller umulige at dyrke i et laboratorium. Men over de seneste 5 år har et internationalt forskerteam, MetaHit, med eksperter fra Europa og Kina anvendt avancerede DNA analyser for at kortlægge de fleste af menneskets tarmbakterier.

Forskerne har set, at de færre bakterier hos overvægtige kan fremprovokere en mild inflammation, hvilket igen kan øge risikoen for kroniske tilstande som hjertesygdomme og diabetes.

Undersøgelsen er baseret på afdækning af tarmbakterier hos 292 danskere, og her viste det sig, at en ud af 4 har 40 pct. færre bakterier end gennemsnittet, ligesom de også har færre forskellige bakterier end gennemsnittet.

Kostændringer virker

”Det er en repræsentativ stikprøve, og studiets resultater kan derfor generaliseres til mennesker i den vestlige verden,” siger Oluf Borbye Pedersen, der sammen med professor Torben Hansen står for den danske del af studiet.

I et andet studie, der blev offentliggjort i samme nummer af Nature, har franske forskere fundet, at overvægtige og fede måske kan øge antallet af tarmbakterier og øge variationen af bakterierne ved at ændre kosten. Tidligere forskning har antydet, at kostændringer også kan ændre tarmbakteriers påvirkning af hjernen. En undersøgelse af kvinder, som er offentliggjort i tidsskriftet Gastroenterology, viste, at hvis man spiser probiotisk yoghurt, påvirker det hjernens aktivitet.

Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor nogle mennesker har så få tarmbakterier, men de har blikket på om fejlprogrammeringer af vores DNA, antibiotika i barndommen og den kemi, vi møder i hverdagen, kan være mulige årsager.

Oluf Borbye Pedersen understreger, at overvægt og diabetes ikke kun bunder i for få og uheldige sammensætninger af tarmbakterier, men han mener, at forskernes nye bidrag åbner for et nyt univers, hvor vi begynder at forstå, hvordan tarmbakterier, som er i direkte kontakt med det omgivende miljø via hvad vi spiser og drikker, øver afgørende indflydelse på sundhed og sygdomsrisiko.

”Vores egen arvemasse, der også spiller massivt ind på livsstilssygdomme, kan man ikke gøre noget ved. Men med den nye forskning har vi fat i et samspil mellem genetik og miljø, som vi kan ændre på. Derfor er det vildt spændende for os som genforskere i bakterier - mulighederne her er kanonstore,” understreger Oluf Borbye Pedersen.

”Drømmen er på sigt at kortlægge de bakterier, der danner bioaktive stoffer, som hæmmer appetitten, og på den måde lære at udnytte kroppens egen medicin til at forebygge fedmeepidemien og type 2-diabetes,” siger han.