Skip to main content
logo for klog kost

Fed mad, du spiser efter fødslen sætter sig på babyen

{module Google Artikel Billedtop}
Det er vigtigere at spise sundt og ikke for fedt efter end før fødslen.
 

Hold dig fra den fede mad, når du har født. Det har nemlig større betydning for dit barns risiko for at blive overvægtig, hvad du spiser efter fødslen end under graviditeten.

Forsøg med rotter tyder på, at hvad pattedyr - herunder mennesker - får at spise som nyfødte og små børn kan være mere vigtigt for deres metaboliske fremtid end udsættelse for usund ernæring i livmoderen, siger forskere fra Johns Hopkins universitet.

- Vores forskning bekræfter, at en fedtrig kost lige efter fødslen har betydelige konsekvenser for fedme, siger dr. Kellie LK Tamashiro, der er assisterende professor i psykiatri og adfærdsmæssige videnskaber ved Johns Hopkins University School of Medicine og leder af en undersøgelse, der er offentliggjort online i tidsskriftet Diabetes.

Undgår alvorlige sygdomme

- Men det tyder også på, at ved at sætte børn på en sund kost i den tidlige barndom, kan vi potentielt forhindre en fremtid med fedme, diabetes og hjertesygdomme.

Fedme er blevet et verdensomspændende problem for folkesundheden, der ofte fører til mange andre lidelser, som hjertekarsygdomme, hypertension, diabetes 2, visse kræftformer og gigt.

I Johns Hopkins-forøget blev nyfødte rotteunger udsat for en fedtrig kost gennem modermælken fra rotter, der var blevet fodret med store mængder af fedt.

Signaler om fedme stopper

Disse unger var mere tilbøjelige til at blive overvægtige, havde en nedsat tolerance over for glukose (et tegn på prædiabetes) og blev ufølsomme over for  hormonet leptin, som regulerer appetit og kropsvægt hos både mennesker og gnavere og som kan blive sat ud af funktion hos fede pattedyr.

Leptin, der udskilles af fedtceller, sender signaler om hvor meget fedt, der er i kroppen, så vi stopper indtagelsen.

Fede mennesker er ofte er ufølsomme over for de signaler, men årsagen er ukendt.

I forsøget blev de rottebørn, der fik en fed kost i livmoderen, men en normal kost gennem modermælken efter fødslen, ikke overvægtige når de blev vænnet fra.

Vigtigt viden

Selv om resultaterne er vigtige skridt til at forstå, hvordan prænatale og postnatale miljøer påvirker barnet, advarer Tamashiro om, at data fra rotter ikke direkte kan omsættes til anvendelse på mennesker.

Alligevel mener Tamashiro, at fødselslæger kan være på rette spor, hvis de genovervejer retningslinjer for gravide kvinder.

Mange mener, at overvægtige kvinder bør begrænse vægtøgning under graviditeten ved at reducere indtaget af fedt og kalorier.

Overvægtige mødre, der skifter til sundere kost under graviditeten og fortsætter på en kur, mens de giver modermælk kan tilsyneladende sikre at deres børn ikke bliver fede, siger Tamashiro.