Skip to main content
logo for klog kost

Rå grøntsager beskytter mod depression

Har du tendens til depression, så spis frugt og grønt råt. Det kan være bedre for din mentale sundhed end kogte, konserverede og forarbejdede frugter og grøntsager.

{snippet start}

Det antyder en ny undersøgelse fra University of Otago i New Zealand, hvor forskere har undersøgt spisemønstret hos 400 unge fra 18 til 25 år og sammenlignet med deres mentale tilstand.

Historisk har folkesundhedskampagner fokuseret på mængden af frugt og grønt (eksempelvis at spise 6 stykker frugt eller grønt om dagen), men ifølge den nye undersøgelse kan det især for det psykiske helbred være vigtigt at overveje hvordan man spiser frugt og grønt - forarbejdet eller rå.

"Vores forskning har fremhævet, at forbruget af frugt og grøntsager i deres 'umodificerede' tilstand er stærkere forbundet med bedre mentalt helbred sammenlignet med kogte eller på anden måde forarbejdede frugter og grøntsager," siger dr. {modal url="https://www.otago.ac.nz/cs/groups/public/@psychology/documents/webcontent/otago028411.jpg"}Tamlin Conner{/modal}, seniorlektor i psykologi og hovedforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Psychology.

Dr. Conner mener, at dette kunne skyldes, at madlavning og forarbejdning af frugt og grøntsager kan mindske næringsstofniveauet.

"Dette begrænser sandsynligvis mængden af næringsstoffer, der er afgørende for optimal følelsesmæssig funktion."

De 400 deltagere blev valgt fordi unge voksne typisk har det laveste forbrug af frugt og grønt blandt alle aldersgrupper og har stor risiko for psykiske lidelser.

Gruppens typiske forbrug af rå versus kogte og forarbejdede frugter og grøntsager blev vurderet sammen med deres negative og positive mentale helbred og livsstil og demografiske variabler, der kunne påvirke sammenhængen mellem frugt og grøntsagsindtag. Vurdereingen af deres mentale helbred tog også højde for motion, søvn, usund kost, kroniske sundhedsforhold, socioøkonomisk status, etnicitet og køn).

"Rå frugter og grøntsager viste sig at kunne forudsige lavere niveauer af psykisk sygdomssymptomer for eksempelvis depression og forbedrede psykologisk velbefindende, herunder positivt humør, livtilfredshed og livsglæde. Disse psykiske fordele blev signifikant reduceret ved indtag af kogte, dåse, og forarbejdede frugter og grøntsager.

"Denne forskning er vigtig, da kostændring kan være en lettilgængelig, sikker og længerevarende tilgang til forbedring af mental helbred," siger dr. Conner.

De bedste 10 råvarer til bedre mental helbred var: gulerødder, bananer, æbler, mørke bladgrøntsager som spinat, grapefrugt, salat, citrusfrugter, friske bær, agurk og kiwifrugter.

Læs også: