Skip to main content
logo for klog kost

Så meget betyder frugt og grønt for din psyke

Er du oftest i dårligt humør eller har et dårligt psykisk velbefindende, så skal du spise mere frugt og grønt.

{snippet start}

Forskellen på at spise frugt og grønt eller ej viser sig nemlig i en ny engelsk undersøgelse at være den væsentligste livsstilsfaktor ud over rygning for folks psykiske velbefindende.

Undersøgelsen viste at jo mere frugt og grønt man spiser, des højere var sandsynligheden for at have et højt psykisk velbefindende, der indebærer at man føler sig godt tilpas og fungerer godt. Optimisme, lykke, selvværd, modstandsdygtighed og gode relationer med andre er også en del af denne tilstand. Psykisk velbefindende er vigtigt ikke bare for at beskytte folk fra psykisk sygdom, men fordi det beskytter folk mod almindelige og alvorlige fysiske sygdomme.

Undersøgelsen fra University of Warwick Medical School brugte data fra Health Survey for England og er offentliggjort i British Medical Journal Open, hvor resultaterne viste at:

  • 33,5% med et højt psykisk velbefindende spiste fem eller flere portioner frugt og grønt om dagen
  • 31,4% med et højt psykisk velbefindende spiste 3-4 portioner frugt og grønt om dagen
  • 28,4% med et højt psykisk velbefindende spiste 1-2 portioner frugt og grønt om dagen
  • 6,8% med et højt psykisk velbefindende spiste mindre end en portion

"De data tyder på, at jo højere en persons frugt og grønt indtag er, des mindre chance er der for at de har et lavt psykisk velbefindende," siger undersøgelsens hovedforfatter Dr. Saverio Stranges.

Vigtigt for både psyke og fysik

Undersøgelsen var baseret på 14.000 deltagere i England over 16 år, hvoraf 56 procent var kvinder. Undersøgelsen brugte en psykologist test, der viste at 15 procent af deltagerne kunne kategoriseres som havende et højt psykisk velbefindende, mens andre 15 procent havde et lavt psykisk velbefindende.

Anden sundhedsrelateren adfærd var også forbundet med psykisk velvære, men udover rygning var kun frugt og grønt konsekvent forbundet med psyyken hos både mænd og kvinder. Fedme og alkohol var ikke forbundet med et højt psykisk velbefindende.

"Sammen med rygning var frugt og grøntsager den sundhedsrelaterede adfærd, der mest konsekvent var forbundet med både et lavt og højt psykisk velbefindende. Disse nye fund tyder på, at frugt og grøntsager ikke bare spiller en rolle som drivkraft for fysisk, men også for psykisk velbefindende," siger hun.

Lavt psykisk velbefindende er stærkt knyttet til psykisk sygdom og psykiske problemer, men et højt psykisk velbefindende er ikke bare vigtigt for at beskytte folk fra psykisk sygdom, men også mod almindelige og alvorlige fysiske sygdomme.

"Psykisk sygdom koster både den enkelte og samfundet dyrt, og psykisk velvære har betydning for mange fysiske sygdomme, usund livsstil og social ulighed i sundhed. Det er blevet mere og mere vigtigt, at vi forsker i de faktorer, der gør folk i stand til at opretholde en følelse af velvære," siger undersøgelsens medforfatter professor Sarah Stewart-Brown.

"Vores resultater er endnu et tegn på, at frugt og grønt kan være en sådan faktor, og betyder, at folk kan forventes at være i stand til at forbedre deres psykiske velbefindende på samme tid som forebyggelse af hjertesygdomme og kræft."