Søg på Klog Kost

Blærebetændelse kan være smertefuldt, men måske kan man spise sig fra det.Blærebetændelse kan være smertefuldt, men måske kan man spise sig fra det.

Syreneutral mad kan måske bremse blærebetændelse

Jo mere syreneutral mad, du spiser, des mindre er din risiko for urinvejsinfektion.

 

Sådan lyder i hvert fald konklusionen på en ny undersøgelse hvor forskere har forsøgt at finde alternativer til behandling og forebyggelse af urinvejsinfektioner.

Normalt behandler man en urinvejsinfektion som blærebetændelse, der oftest skyldes E.coli bakterier, med antibiotika, men flere og flere tilfælde af resistens har fået forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis til at lede efter alternative ved at sammenligne urin fra de patienter, der jævnligt har infektioner og perosner, der aldrig rammes.

"Mange læger kan fortælle dig, at de ser patienter, som er særligt modtagelige for urinvejsinfektioner," siger dr. Jeffrey P. Henderson, MD, der er lektor i medicin og hoveforfatteren til undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet The Journal of Biological Chemistry.

"Vi har ofte ingen ide om, hvorfor visse mennesker er mere tilbøjelige til at blive ramt af urinvejsinfektioner igen og igen. I lang tid havde vi billig antibiotika, der fungerede rigtig godt, men over de sidste 10-15 år har vi set en eksplosion i bakterier, som er resistente over for mange af disse stoffer."

Forskerne dyrkede derfor E. coli i urinprøver fra raske frivillige og bemærkede store forskelle i, hvor godt de enkelte urinprøver kunne udnytte et vigtigt immunprotein til at begrænse bakterievækst.

"Vi kunne derfor opdele disse urinprøver i to grupper baseret på, om de tillod eller begrænsede bakteriernes vækst," siger Henderson.

"Så spurgte vi os selv, hvad der var specielt ved urinprøverne, der begrænsede væksten"?

Urinprøverne, der forhindrede bakterievækst fremmede aktiviteten af dette nøgleprotein, end de prøver, hvor bakterierne voksede nemt. Proteinet kaldet siderocalin produceres naturligt som reaktion på infektion, og tidligere forskning har antydet, at det hjælper kroppen med at bekæmpe infektion ved at fratage bakterierne deres adgang til jern, der er nødvendig for bakterievækst. Spørgsmålet var så hvorfor nogle urinprøver bedre kunne udnytte ​​siderocalin.

"Alder og køn viser sig ikke at have større betydning. Af alle de faktorer, vi målte, var den eneste, der virkelig skilte sig ud, pH-værdien - hvor sur eller basisk urinen var," fortæller Shields-Cutler.

Normalt ville man så tænke at sur urin er bedre til at begrænse bakterievækst, men til forskernes overraskelse viste det sig, at de mindre sure prøver - tæt på neutral pH-værdi som rent vand - havde højere siderocalin-aktivitet og var bedre til at begrænse bakteriel vækst end de mere sure prøver.

Og yderligere undersøgelser viste at forskerne kunne fremme eller hæmme bakterievæksten i urin blot ved at justere pH-værdierne - hvilket formentlig kan betyde at man kan behandle patienter med urinvejsinfektioner ved at påvirke surhedsgraden.

"Læger er meget gode til at manipulere urinens pH-værdi," siger Henderson, der behandler patienter med urinvejsinfektioner. 

"Hvis du for eksempel tager Tums (et amerikansk middel mod halsbrand, red.), så gør det urinen mindre sur. Men pH-værdien er ikke det eneste det handler om. Urin er resultatet af meget af kroppens affald i form af små molekyler. Det er en utrolig kompleks væske, der påvirkes af diæt, individuel genetik og mange andre faktorer," påpeger Henderson.

Tranebær måske afhængig af tarmbakterier

Efter at have analyseret tusindvis af forbindelser i prøverne konstaterede forskerne, at små metabolitter kaldet aromater, der varierer afhængigt af en persons kost, også bidrog til variationerne i bakterievækst. Prøver, der begrænsede bakterievækst havde flere aromatiske forbindelser, og urinprøver med øget bakterievækst havde færre.

Forskerne mistænker, at nogle af disse aromastoffer er gode til at binde jern så bakterierne ikke kan buge mineralet. Og overraskende viser det sig, at disse molekyler ikke produceres af menneskeceller, men af bakterier i vores tarmflora.

"Vores undersøgelse tyder på, at kroppens immunsystem udnytter kostens planteforbindelser for at forhindre bakterievækst," siger Henderson. 

"Vi har identificeret en liste over forbindelser af interesse, og mange af disse er forbundet med specifikke kostkomponenter og tarmmikrober."

Og blandt disse planter er tranebær, der i mange undersøgelser allerede har vist sig at have indflydelse på urinvejsinfektioner. Det gælder dog ikke alle undersøgelser, så man har ikke kunnet bevise at tranebær er effektive.

"Det er muligt, at tranebær kan blive mere effektive, hvis de parres med en behandling, der gør urinen mindre sur," siger Henderson. 

"Og selv da virker tranebær måske kun på nogle mennesker, der har de rigtige tarmmikrober."

Forskerne mener at deres forsøg har givet mange muligheder for at udvikle nye midler mod urinvejsinfektioner. Undersøgelsen viste blandt andet også, at E.coli bakterien producerer et stof kaldet enterobactin der binder sig kraftigt til jern i urinen. Så kan man finde en måde at blokere det kan man udvikle antimikrobielle stoffer, der virker meget anderledes end traditionel antibiotika.

Tags: tarmflora, blærebetændelse, tranebær, E.coli