Weekend slik øger risikoen for IBD

Spiser du en halv - eller hel - pose matadormiks fredag aften foran skærmen, så skal du ikke blive overrasket hvis du bliver ramt af colitis eller Crohns.

 

En ny undersøgelse fra University of Alberta i Canada antyder nemlig at kortvarig stigning i sukkerforbruget kan øge risikoen for inflammatorisk tarmsygdom og have en betydelig indvirkning på vores helbred.

"Vi ønskede at finde ud af, hvor lang tid det tager før en ændring i kosten får indflydelse på helbredet. Når det gjaldt sukker og colitis tog det kun to dage, hvilket virkelig var overraskende for os. Vi troede ikke, at det ville ske så hurtigt," fortæller Karen Madsen, der er specialiseret i diæt og dens virkning på inflammatorisk tarmsygdom.

Hun siger at resultaterne understreget, hvad mange patienter med colitis har sagt i lang tid: små ændringer i deres diæt kan få deres symptomer til at blusse op.

Hendes undersøgelse er baseret på museforsøg, der viser, at musene havde en øget modtagelighed for kemisk induceret colitis og mere alvorlige symptomer efter kun to dage med en diæt med høj sukker sammenlignet med dem, der spiste en afbalanceret diæt.

"Det er tidligere påvist, at den type diæt, du er på, kan ændre din modtagelighed for sygdom," siger Karen Madsen, der ledede den nye undersøgelse, som er er offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports.

Og ifølge undersøgelsen skyldes ændringen tarmbakterier og den indflydelse, mad har på dem.

Fiberrige fødevarer fungerer som brændstof til de gode bakterier, der lever i tarmen og producerer kortkædede fedtsyrer, som er afgørende for en effektiv immunrespons. En diæt med højt sukkerindhold og faldende indtag af fiber fodrer dårlige mikrober, såsom E. coli, der er forbundet med betændelse og en defekt immunrespons.

Madsens undersøgelse viste, at musene på diæt med høj sukker havde større tarmvævskader og en defekt immunrespons. Disse problemer blev afhjulpet, når deres kost blev suppleret med kortkædede fedtsyrer, der normalt produceres af gode bakterier.

"Overraskende viser vores undersøgelse, at kortsigtet sukkerforbrug virkelig kan have en skadelig indvirkning, og derfor er idéen om, at det er OK at spise godt hele ugen og forkæle sig med junkfood i weekenden fejlagtig," forklarer Madsen, der dog mener at tilskud med kortkædede fedtsyrer muligvis kan afbøde de negative effekter af en usund kost.

"Folk spiser jo det de vil, så kortkædede fedtsyrer kan muligvis bruges som kosttilskud til at hjælpe med at beskytte mennesker mod de skadelige virkninger af sukker på inflammatorisk tarmsygdom."

Madsen og hendes kolleger viste også, at blot to dage på en diæt med højt sukkerindhold og fraværet af kortkædede fedtsyrer forårsagede en stigning i tarmpermeabilitet (hul i tarmen), hvilket åbnede interessante muligheder for forskning i, hvordan diæt kan påvirke bakterierne i vores mave-tarmkanal og hjernesundhed.

"Der er en stigende mængde beviser for, at der er en forbindelse mellem bakterierne, der findes i vores tarm, og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinson," forklarer Madsen.

"Fordi vores undersøgelse viste, at permeabiliteten i tarmen steg ganske dramatisk hos musene på diæt med højt sukkerindhold - hvilket betyder, at bakterieprodukter frit kan bevæge sig fra tarmen, hvor de normalt forbliver, til resten af ​​kroppen - er det muligt, at dette fænomen er årsag til disse sygdomme, men dette skal undersøges."