Skip to main content
logo for klog kost

Derfor skal du holde dig fra fedt-diæter

De populære fedt-diæter som LCHF risikerer at medføre tarmkræft, hvis du holder dig til den i for lang tid. 

{snippet start}

Det antyder en ny undersøgelse fra Whitehead Institute, hvor forskere har undersøgt hvordan en fedtrig diæt påvirker tarmceller.

Gennem det seneste årti, har adskillige undersøgelser vist, at fedme og et højt fedtindhold i kosten er væsentlige risikofaktorer for mange typer af kræft. Og den nye undersøgelse viser også at en fedtrig kost gør cellerne i tarmens foring mere tilbøjelige til at udvikle sig til kræftceller.

Nylige undersøgelser har vist, at tarmens stamceller, som varer hele livet, er de celler, der mest sandsynligt udvikler de mutationer, der giver anledning til tyktarmskræft. Disse stamceller lever i foringen af tarmen, kendt som epitel, og kan udvikle sig til alle de forskellige celletyper, der udgør epitelet.

For at undersøge en mulig forbindelse mellem disse stamceller og fedme-relateret kræft fodrede forskerne sunde mus med en kost, der bestod af 60 procent fedt i 9-12 måneder. Diæten fedtindhold er meget højere end i den typiske amerikanske kost, der normalt indeholder omkring 20 til 40 procent fedt.

I løbet af det lille år tog musene 30 til 50 procent mere kropsmasse på end mus fodret med en normal kost, og de udviklede flere tumorer i tarmene end mus på en normal kost.

Flere muligheder for kræft

Musene havde også nogle markante ændringer i deres tarms stamceller. Først fandt de, at musene på en kost med højt fedtindhold havde mange flere stamceller i tarmen end mus på en normal kost. Disse stamceller var også i stand til at fungere uden input fra omkringliggende celler.

Normalt er tarmens stamceller omgivet af støtte- eller "niche"-celler, som regulerer stamcellernes aktivitet og fortæller dem, om de skal producere flere stamceller eller andre celler. Imidlertid var stamcellerne hos musene på en kost med højt fedtindhold i stand til at fungere på egen hånd. Når disse stamceller blev fjernet fra musene og dyrket i en petriskål uden deres niche-celler udviklede de meget lettere selv "mini-tarme" stamcellerne fra mus på en normal kost.

{snippet pagead}

"Der er flere stamceller og de er i stand til at operere uafhængigt af input, der normalt kommer fra deres mikromiljø," siger Omer Yilmaz, der er lektor i biologi og med-leder på forskerholdet.

Forskerne fandt også, at en anden type stamceller - progenitor-celler, der er specialiserede datterceller af stamceller - begyndte at opføre sig som stamceller: De begyndte at leve meget længere end deres sædvanlige levetid på et par dage, og de kunne også generere mini-tarme, når de dyrkedes uden for kroppen.

{module also mavetarm}

"Det er virkelig vigtigt, fordi det ofte er stamcellerne i tarmen, der erhverver de mutationer, der udvikler sig til tumorer," siger Yilmaz, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Nature

"Ikke alene har du flere af de traditionelle stamceller (på en fedtrig kost), men nu har du også stamcelle-lignende celler, der kan mutere og udvikles til tumorer."