Skip to main content
logo for klog kost
Pommes frites og andre kartoffel-produkter ser ud til at øge risikoen for at du får diabetes under graviditeten.

Kartofler øger risikoen for diabetes under graviditet

Kvinder, der spiser flere kartofler før graviditeten kan have højere risiko for  svangerskabsdiabetes, der opstår under graviditet.

{snippet start}

Det antyder en undersøgelse fra det amerikanske National Institutes of Health (NIH), der får forskerne til at foreslå, at erstatte kartofler med andre grøntsager, bælgfrugter eller fuldkorn for at sænke risikoen.

Resultaterne vises i BMJ (tidligere British Medical Journal).

Svangerskabsdiabetes er en almindelig komplikation ved graviditet, der forårsager højt blodsukker hos moderen. Lidelsen kan føre til fremtidige sundhedsproblemer for mor og barn. Tidligere undersøgelser har knyttet fødevarer med et højt glykæmisk indeks, der viser hvor meget mad øger blodsukkeret, til en højere risiko for svangerskabsdiabetes eller diabetes 2. 

Men først med den aktuelle undersøgelse er effekten af ​​kartoflers risiko for svangerskabsdiabetes blevet vurderet.

Forskerne fra Harvard University evaluerede mere end 15.000 kvinder i Nurses Health Study II, hvor de de analyserede spørgeskemaer udfyldt mellem 1991-2001 af kvinder, der havde var ramt af sygdom før graviditeten og ikke havde haft svangerskabsdiabetes før. 

Hvert fjerde år udfyldte kvinderne et spørgeskema om hvilke fødevarer, de havde spist i det foregående år. For kartofler, blev kvinderne spurgt, om de havde indtaget bagt, kogt eller mosede kartofler, pommes frites eller chips, med mulige svar lige fra "aldrig" til "seks eller flere gange om dagen."

{module also diabetes}

Forskerne fandt, at kvinder, der spiste mange kartofler havde en højere risiko for svangerskabsdiabetes. De skønnede at risikoen for svangerskabsdiabetes ved at erstatte to portioner kartofler med de følgende fødevarer hver uge kunne reduceres med:

  • 9 procent for andre grøntsager
  • 10 procent for bælgfrugter
  • 12 procent for fuldkornsprodukter

Forfatterne pointerer dog, at fordi deres undersøgelse ikke er designet til at bevise årsag og virkning, behøver deres resultater ikke endegyldigt at bevise, at  kartofler direkte fører til svangerskabsdiabetes og at deres resultater derfor skal bekræftes af andre undersøgelser.

Da undersøgelsen er amerikansk er det formentlig sandsynligt, at forbruget af pommes frites er højere end i Danmark, hvor vi har større tradition for at spise kogte kartofler.

 

diabetes 2, kartofler, graviditet

  • Oprettet den .