
Her er maden med mest D-vitamin
Mangel på D-vitamin øger risikoen for at dø tidligt med 30 procent, men du kan reducere din risiko ved at spise rigtigt.
En ny dansk undersøgelse fra Københavns Universitet viser at risikoen for at blive ramt af dødelige sygdomme stiger markant, hvis man har underskud på D-vitamin. Risikoen for at dø af kræft er tilmed hele 40 procent højere, viser undersøgelsen, der er offentliggjort i British medical Journal.
"Det er altså vildt meget«, siger klinisk professor på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital Børge Nordestgaard, der står bag forskningen.
Undersøgelsen er baseret på den såkaldte Østerbro-undersøgelse, hvor man har fulgt 96.000 personer i 19 år. Sammenligning af en gen-analyse og måling af D-vitamin niveauet hos 30.000 deltagere viste en klar årsagssammenhæng efter at man havde taget højde for rygevaner, alkoholforbrug, kolesterol, vægt, blodtryk og motionsniveau.
Hovedkilden til D-vitamin er solens stråler, der i huden omdanner sig til vitaminet, men man kan også spise sig til tilstrækkeligt høje niveauer.
Det anbefales at man indtager et dagligt tilskud af D-vitamin på omkring 10 mikrogram dagligt især i de solfattige vintermåneder, og det kræver at man spiser fede fisk i et omfang, der svarer til sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Det er nemlig stort set kun i fede fisk, at man finder D-vitamin i et omfang, der kan leve op til det daglige behov. Dog findes der også et højt indhold af D-vitamin i selvplukkede svampe og champignons. Men de mørke forhold, som champignons produceres under, betyder, at dem du køber i butikkerne ikke nødvendigvis har D-vitamin. Også oksekød og enkelte mejerivarer har et pænt indhold af D-vitamin.
Her er en liste over fødevarer med et højt indhold af D-vitamin målt i mikrogram:
{text}