Ingefær kan drikkes som te, spises eller bruges som krydderi.Ingefær kan drikkes som te, spises eller bruges som krydderi.

13 sunde grunde til at spise ingefær

1. Tyktarmskræft

Kræft i tyktarmen er en typisk mandesygdom og en af de største kræftdræbere. Ingefær har i flere forsøg vist sig at have indflydelse på inflammation i tyktarmen, hvilket er et tegn på ´fremtidig kræft. En undersøgelse fra University of Minnesota i 2011 af 30 patienter, der hver fik 2 gram ingefær dagligt i 28 dage, viste statistisk signifikante reduktioner på de fleste af de markører, der er tegn på inflammation.

2. Æggestokkekræft

I laboratorieundersøgelser har forskere fra University of Michigan Comprehensive Cancer Center konstateret at ingefær fik kræftceller i æggestokkene til at dø. Yderligere antyder den måde, hvorpå cellerne døde, at ingefær kan afværge et problem, der er almindeligt for æggestokkekræft, nemlig at kræftceller bliver resistente over for standardbehandlinger. Desuden fandt forskerne, at ingefæren, der var i pulverform, som det findes i kosttilskud, forårsagede to typer af celledød. En type, der er kendt som apoptose, resulteter i at kræftcellerne essentielt begår selvmord. Den anden type af celledød, kaldet autophagy, resulteter i at cellerne spiser eller angriber sig selv.

3. Prostatakræft

Sidste år - 2012 - viste forsøg fra Georgia State University, at ingefær-ekstrakt reducerede kræftknuderne med hele 56 procent hos mus med prostatakræft.

4. Bugspytkirtlen

Zerumbone, der er udvundet af ingefær-varianten Zingiber zerumbet Smith var i forsøg på Third Affiliated Hospital of Harbin Medical University i Kina i stand til at forårsage apoptose - celle-selvmord - hos pankreatiske carcinomcellelinier, hvilket indikerer at være en lovende behandling af kræft i bugspytkirtlen.

5. Brystkræft

Flere nyere forsøg med brystkræftceller har vist lovende resultater.

I et forsøg, præsenteret i BMC Complementary and Alternative Medicine i september 2011, udsatte forskere dyrkede brystkræftceller for ingefær ekstrakt og konstaterede at det dræbte mange af kræftcellerne og bremsede væksten i andre.

4-Shogaol er et phytonæringsstof, der er isoleret fra tørret rød ingefær og som kan fås som kosttilskud. Museforsøg fra College of Medicine, Kaohsiung Medical University i Taiwan, viste i januar 2012, at 4-shogaol effektivt hæmmer metastase af brystkræftcelletypen MDA-MB-231 hos mus. Denne undersøgelse viser, at 4-shogaol kan være et hidtil ukendt antikræftmiddel til behandling af metastase fra brystkræft.

Og i slutningen af 2012 præsenterede Journal of Biomedicine and Biotechnology resultatet af et forsøg hvor forskere udsatte brystkræftceller i laboratoriet for en rå ekstrakt af ingefær. De fandt, at ingefær havde en eftertragtet antikræft egenskab kendt som selektiv cytotoksicitet: det hæmmede reproduktionen af kræftceller mens raske celler stort set forblev upåvirket. Det er en egenskab, som ingen konventionel kræftbehandling på markedet har.

6. Kemo-kvalme

Personer med kræft kan ifølge forskere ved University of Rochester Medical Center reducere kvalme efter kemoterapi med 40 procent ved hjælp af ingefær kosttilskud, sammen med standard anti-opkastningsmedicin, før de gennemgår behandling.

Læs om 7 flere sunde grunde til at spise ingefær på næste side