Skip to main content
logo for klog kost
Sukker med et kunstigt højt fruktose-indhold er formentlig en af de væsentligste årsager til fedme-epidemien i USA.

Store mængder fruktose kan forstørre dit hjerte

Fruktose i store mængder kan øge risikoen for at hjertemusklen vokser ukontrolleret - for eksempel i forbindelse med forhøjet blodtryk.

{snippet start}

Når man har højt blodtryk vokser hjertet for lettere at pumpe blod gennem kredsløbet. Det kræver dog at muskelcellerne får tilstrækkelig ilt og i den proces har fruktose en negativ indflydelse fordi det medvirker til at levere ubegrænsede iltmængder.

Det viser i hvert fald en ny undersøgelse fra ETH Zurich's Institute for Molecular Health Sciences, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Fruktose er det sukker, der gør frugter søde, men faren opstår ikke ved at spise appelsiner eller æbler, men fra såkaldt HFCS (High Fructose Corn Syrup), som er et kunstigt majssirup produkt med ekstra højt fruktose-indhold. Det er det, som siden 1980erne har erstattet almindeligt sukker i amerikanske sodavand og mange andre produkter og menes at være årsag til USAs fedme-epidemi.

I EU er det kun tilladt at bruge 5 procent HFCS i produktionen, men fra 2017 bliver det tilladt at bruge ubegrænset, hvilket allerede får sundhedsforskere til at frygte en lignende europæisk fedmeepidemi.

Men ifølge den nye undersøgelse har de store mængder fruktose også betydning for hjertekar-systemet i sig selv. For ud over at fedme øger risikoen for højt blodtryk, så forværrer fruktosen også risikoen for forstørret hjerte.

Når hjertemuskelceller ikke kan få tilstrækkelig ilt skifter de til en alternativ energiforsyning. I stedet for at trække energi fra fedtsyrer tyer de til en proces kaldet glykolyse - bogstaveligt talt er det en opdeling af sukker.

Hvis hjertet muskelceller kan få adgang til fruktose udover glucose, kan dette udløse en dødelig kædereaktion.

Den nye undersøgelse viser, at en mangel på ilt i hjertets celler ændrer HIF-molekylet, der er et universelt molekylært kontakt, som tænder eller slukker hver gang en vækstproces er i gang - hvadenten det er hjerte-forstørrelse eller kræft. 

HIF får hjertemusklens celler til at producere ketohexokinase-C (KHK-C), der er et vigtigt enzym i omsætningen af fruktose, som det behandler meget effektivt. Men produktionen af ​​KHK-C har også en forstærkende virkning på opdelingen af sukker. Da omsætningen af fruktose således sker uproblemtatisk medfører det en ond cirkel, der kan føre til hjertesvigt.

Et andet forhold, der er værd at bemærke er, at kroppen også indeholder KHK-A, et enzym der minder meget om KHK-C, bortset fra at det har det dårligt med fruktose. Begge enzymer har samme genetiske kode, men er resultatet af en proces kaldet alternativ splejsning.

{module also sukker}

"Omkring 95 procent af alle menneskelige gener er alternativt splejset. Det er en måde kroppen skaber den ekstraordinære række proteiner, enzymer og regulatorer," siger Krek.

Normalt er det primært leverceller, der producerer det fruktose-venlige KHK-C enzym, mens andre organer næsten udelukkende producerer KHK-A. Men for første gang har forskerne vist, at selv et organ som hjertet kan frembringe KHK-C, hvis det udsættes for stress. I den proces aktiverer HIF et molekyle, der ofte ses genetisk ændret i mange typer kræft, hvilket muligvis indikerer, at selv væksten af ​​kræft kan påvirkes af fruktose.

{snippet pagead}

Mirtschink forsikrer dog, at normale mængder frugt dagligt er sikkert og sundt.

"Udover fruktose indeholder frugt masser af vigtige sporstoffer, vitaminer og fibre," siger han. 

Istedet er det de madvarer, der indeholder store mængder tilsat fruktose, han advarer imod. Især det såkaldte HFCS (High Fructose Corn Syrup), som bl.a. tilsættes til amerikanske sodavand istedet for almindeligt sukker. 

fruktose, HFCS, hjertesvigt