Skip to main content
logo for klog kost

Spis hytteost som aftensnack uden at tage på

Hvis du har lyst til en snack før sengetid er en proteinfyldt snack som hytteost et godt valg fordi det viser sig at have en positiv effekt på muskelkvalitet og stofskifte uden at øge kropsfedtet.

{snippet start}

Det viser resultater fra Florida State University, hvor forskere har testet en tese om at hytteost ikke ville påvirke stofskifte synderligt selv om man spiste det om aftenen.

Lektor i Ernæring, Fødevare- og Ernæringsvidenskab Michael Ormsbee og tidligere FSU-kandidatstuderende Samantha Leyh bad derfor 10 kvinder omkring 23 år om at møde op et par dage i træk kl. 18 og deltage i forsøget, hvor de fik hytteost (30 g protein, 10 g kulhydrat og 0g fedt), en drik med samme energi-indhold eller en placebodrik 30-60 minutter før normal sengetid.

Forskerne målte deres hvilende energiforbrug efter måltidet og næste morgen uden at finde nogle statistisk signiifikante forskelle. Forskellen i den respiratoriske udvekslings kvotient (RER) fra aften til morgen var heller ikke signifikant. RER giver et indblik i kroppens øjeblikkelige stofskifte.

Der var ligeledes ingen forskel i deltagernes subjektive opfattelse af deres appetit om morgenen.

Undersøgelsen er en af ​​de første, hvor deltagerne indtog rigtig mad istedet for en proteinshake eller en form for supplement.

"Vi har ganske vist antaget, at hele fødevarer ville opføre sig på samme måde som proteintilskud, men vi har ikke haft ordentlige beviser," siger Ormsbee, som har fået undersøgelsen offentliggjort i British Journal of Nutrition.

"Selv om proteintilskud absolut har deres plads, er det vigtigt at begynde at samle data for fødevarer og forstå den rolle, de kan spille i disse situationer," supplerer Samantha Leyh.

"Ligesom rigtig mad har øgede og synergistiske virkninger af vitaminer og mineraler kan det måske også gælde for madens energiomsætning."