Skip to main content
logo for klog kost

13 sunde grunde til at spise vindruer

{snippet start}

4. Diabetes

Vindruer er blandt de mest effektive frugter til at reducere risikoen for diabetes.

Det viser en stor befolkningsundersøgelse fra USA, hvor forskere har analyseret data om over 187.000 mænd og kvinders risiko for at udvikle diabetes i forhold til deres spisevaner.

Forskerne gennemgik besvarelser om madvaner, som deltagerne har besvaret hvert 4. år mellem 1984 og 2009 og resultaterne viste at især vindruer, blåbær og æbler kan reducere risikoen for diabetes 2.

Druer har længe været klassificeret som mad med et lavt glykæmisk indeks (GI), med GI-værdier på mellem 43-53. Nyere undersøgelser har vist, at den lave GI-værdi indebærer en bedre blodsukker balance, bedre insulin regulering og øget insulinfølsomhed.

5. Immunforsvaret

Om vinteren får vi for lidt D-vitamin, der er afgørende for vores immunsystem, men en ny analyse viser at især to stoffer kan forbedre effekten af vitaminet.

Stofferne findes hovedsageligt i røde vindruer og blåbær og især resveratrol i røde druer har i årtier været kendt for at kunne modvirke alskens helbredsproblemer - især hjertekar-problemer og inflammation. Det andet stof er pterostilbene, der er beslægtet med resveratrol og styrker planters evne til at bekæmpe infektioner.

Analysen i 2013 fra Linus Pauling Institute ved Oregon State University har gennemgået 446 forbindelser i frugter og grøntsager for at undersøge deres evne til at påvirke immunsystemet, men kun disse to stoffer skilte sig for alvor ud.

Begge forbindelser, der betegnes som stilbenoider, interagerede med D-vitamin og havde en betydelig indflydelse til at hæve aktiviteten af cathelicidin antimikrobielle peptid (forkortet CAMP) gen, der er involveret i immunforsvaret.

Resultaterne er baseret på undersøgelser af cellekulturer i laboratoriet og er ikke bevis for, at den samme effekt vil opstå, hvis man spiser druerne og bærrene, pointerer forskerne, men det øger kun interessen for potentialet i disse fødevarers påvirkning af immunforsvaret.

6. Prostatakræft

Kernefri vindruer er blevet vældigt populære i de senere år, men kernerne er faktisk vigtige og effektive til at reducere vor kræftrisiko.

En undersøgelse i 2013 fra University of Colorado Cancer Center viste hvordan syntesen af den mest aktive del af vindruekerneekstrakt, B2G2, kan forårsage celledød - kendt som apoptose - i prostatacancerceller mens raske celler forbliver uskadte.

"Indtil for nylig vidste vi ikke hvilken bestanddel af vindruekerneekstrakt, der skabte denne effekt. Dette naturligt forekommende stof er en kompleks blanding af polyfenoler og hidtil har det været uklart hvilke af de biologisk aktive bestanddele, der har påvirket kræftceller," siger dr. Alpna Tyagi fra Skaggs School of Pharmacy and Pharmaceutical Faculty.

7. Brystkræft

Antioxidanten resveratrol, der findes i røde druers skind, blokerer et protein, der ellers øger risikoen for brystkræft og betændelse.

Forskere fra The Scripps Research Institute i Florida konstaterede i 2014, at resveratrol blokerer interleukin 6 (IL-6), der er et protein i immunsystemet, som kan udløse inflammation.

Høje niveauer af IL-6 er blandt andet blevet associeret med ringe overlevelseschance for brystkræftpatienter.

Undersøgelsen giver en sandsynlig forklaring på resveratrols reducering af brystkræftrisikoen, fordi den viser, at resveratrol blokerer IL-6 ved at påvirke kroppens østrogen receptor.

For meget østrogen har vist sig at øge kræftrisikoen - især for mange brystkræft-former. Hormonet kan øge væksten af brystkræft tumorer gennem receptorer, der findes på overfladen af kræftceller.

Men forskerne konstaterede, at når resveratrol blokerer IL-6, bliver den østrogene celledeling og reproduktion af kræftfremkaldende celler inaktiveret.

8. Forstoppelse

Vindruer har et højt indhold af uopløselige fibre, der forbliver intakte når de bevæger sig gennem dine tarme og dermed medvirker til en sund afføring.

Hvis du lider af regelmæssig eller lejlighedsvis forstoppelse kan vindruer og andre uopløselige fibre lette fordøjelsesubehag og hjælpe dig med at sikre en mere regelmæssig afføring. Det amerikanske National Institutes of Health anbefaler at øge det daglige indtag af druer som en sund måde, at sikre et regelmæssigt fordøjelsessystem på grund af det høje fiberindhold og relativt lave indhold af uønskede næringsstoffer som fedt og kolesterol.

Folk med irriteret tyktarm skal dog måske finde andre måder at forebygge forstoppelse, da indholdet af fruktose i druerne, kan forværre tilstanden.

Læs flere sunde grunde til at spise vindruer på side 3