Søg på Klog Kost




9 sunde grunde til at spise blåbær

5. Alzheimers

Pterostilbene kan hjælpe med at beskytte mod Alzheimers sygdom og aldersrelateret kognitiv tilbagegang. Det viste en undersøgelse fra Case Western Reserve University, Cleveland, i 2012. I forsøg med mus konstaterede forskerne, at pterostilbene, som hovedsageligt findes i blåbær, kan bidrage til at bevare den kognitive funktion, dels ved at reducere inflammation.

6. Kræft

I 2012 gennemgik forskere fra Danbury Hospital i Connecticut den tilgængelige viden om pterostilbenes helbredende effekter og konstaterede, at pterostilbene kan hindre kræftvækst ved at ændre kræftens cellecyklus, at stoffet inducerede apoptose (en form for programmeret celledød, der beskytter mod spredning af kræftceller), og hæmning af metastaser (spredningen af kræft fra en del af kroppen til en anden). Desuden konstaterede forskerne, at pterostilbene antioxidant effekter kan spille en vigtig rolle i beskyttelsen af kræft.

En undersøgelse fra Rutgers Universitet viste bl.a., at pterostilbene reducerede risikoen for tyktarmskræft betragteligt. Rotter med tyktarmskræft, der blev fodret med en diæt suppleret med pterostilbene, havde 57 procent færre forstadier til kræft efter 8 uger end andre rotter.

"Mængden svarer til omkring to portioner blåbær dagligt hos mennesker," siger dr. Bandaru Reddy, der er kemisk biologi professor ved Rutgers.

7. Slidgigt

Det amerikanske forskningsinstitut The Arthritis Research Institute of America, der kun forsker i slidgigt, anbefaler blåbær blandt en række superfoods, der kan hjælpe mod slidgigt. Bær er fulde af antioxidanter, der beskytter din krop mod betændelse og frie radikaler, som kan skade celler og organer. Vilde blåbær har ifølge flere test flere antioxidanter end de fleste andre bær.

8. Mavefedt

Fedt på maven er livsfarligt fordi det lægger sig omkring organerne og øger risikoen for alvorlige hjertekar-sygdomme og kræft.

En undersøgelse fra University of Michigan i 2009 viste at blåbær både reducerede mavefedtet og sikrede et bedre helbred hos testrotter.

Efter 90 dage havde rotter, der fik blåbær svarende til 2 procent af deres kost, mindre mavefedt, lavere niveauer af triglycerider, lavere kolesteroltal og forbedret fastende glukose samt insulinfølsomhed, der er et mål for, hvor godt kroppens omdanner glukose til energi.

9. Hukommelse

En undersøgelse fra Harvard Medical School i 2012 viste at blåbær og jordbær kan udsætte kvinders hukommelsesproblemer med flere år. Undersøgelsen fulgte næsten 16.000 sygeplejersker fra 1976 indtil de imellem 1995 og 2001 var 70 år gamle.

Test af hukommelsen med to års mellemrum viste, at sygeplejersker, der spiste flest blåbær og jordbær reducerede deres hukommelseproblemer med op til 2,5 år i forhold til dem, der ikke spiste bær.

"Kvinder, der spiser to eller flere portioner jordbær og blåbær hver uge fik en beskeden reduktion af hukommelsesproblemer. Denne effekt synes at være opnåeligt med forholdsvis enkle kostændringer," siger Dr. Elizabeth Devore, der er forsker ved Channing Laboratory på Brigham an Womens Hospital og professor ved Harvard Medical School i Boston.

  • 1
  • 2