Nødder beskytter mod inflammation
Mandler, valnødder og andre nødder medfører mindre inflammation i kroppen, hvilket kan forklare deres beskyttlse mod forskellige sygdomme.
Det viser en ny undersøgelse fra Brigham and Women 's Hospital i Massachusetts, hvor forskere har sammenlignet biomarkører for inflammation med mere end 5000 menneskers indtag af nødder.
"Befolkningsundersøgelser har konsekvent vist at nødder beskytter mod cardiometaboliske lidelser som hjertekar-sygdomme og type 2-diabetes, og vi ved, at inflammation er en vigtig proces i udviklingen af disse sygdomme," siger dr. Ying Bao, der er epidemiolog og medforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition.
"Vores nye studie tyder på, at nødders gavnlige virkninger delvist sker ved at reducere systemisk inflammation."
Tidligere har Bao og hendes kolleger observeret en sammenhæng mellem øget forbrug af nødder og reduceret risiko for store kroniske sygdomme og endda død, men kun få prospektive kohorteundersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem indtag af nødder og inflammation. I den aktuelle undersøgelse har forskerholdet udført en tværgående analyse af data fra Nurses 'Health Study, der omfatter mere end 120.000 kvindelige registrerede sygeplejersker, og fra Health Professionals Follow-Up Study, som omfatter mere end 50.000 mandlige sundhedsarbejdere.
{module also nuts}
Holdet vurderede deltagernes besvarelser af kost spørgeskemaer og kiggede på niveauerne af visse afslørende proteiner kendt som biomarkører i blodprøver fra undersøgelsens deltagere. De målte tre anerkendte biomarkører for inflammation: C-reaktivt protein (CRP), interleukin 6 (IL6) og tumornekrosefaktor-receptor 2 (TNFR2).
Efter justering for alder, sygehistorie, livsstil og andre variabler, fandt de, at deltagere, der havde indtaget fem eller flere portioner nødder om ugen havde lavere niveauer af CRP og IL6 end dem, der aldrig eller næsten aldrig spiste nødder. Hertil kommer, at folk, der erstattede tre portioner rødt kød, forarbejdet kød, æg eller hvidt brød om ugen med nødder havde signifikant lavere niveauer af CRP og IL6.
{module also nuts2}
Jordnødder og trænødder indeholder en række sunde stoffer som magnesium, fibre, L-arginin, antioxidanter og umættede fedtsyrer som α-linolensyre. Forskere har endnu ikke afgjort hvilke af disse stoffer - muligvis i kombinationen - der beskytter mod betændelse, men forskerne er interesserede i at udforske dette yderligere gennem kliniske forsøg, der ville regulere og overvåge kost.
"Meget er stadig ukendt om, hvordan vores kost påvirker inflammation og dermed vores risiko for sygdom,« siger Bao.