Skip to main content
logo for klog kost
Spis en håndfuld mandler dagligt og det vil forbedre din kostkvalitet betydeligt, viser den nye undersøgelse.

En håndfuld mandler booster dit helbred

Bare en håndfuld mandler dagligt kan forbedre næringsværdien af din og dit barns kost betydeligt.

{snippet start}

Det viser en ny undersøgelse fra University of Florida, hvor forskere har givet 28 forældre-par og deres børn fri adgang til mandler i tre uger. Forælrene blev opfordret til dagligt at spise 42 gram (1,5 ounce) dagligt, mens børnene skulle spise 15 gram mandler - eventuelt i form af mandelsmør.

I begyndelsen af ​​den 14-ugers undersøgelsesperiode var deltagernes gennemsnitlige score på det amerikanske Healthy Eating Index på 53,7 for forældrene og 53,7 for børnene. 

Healthy Eating Index er et mål for kostkvaliteten, som sætter tal på i hvilket omfang man lever op til USDAs retningslinjer for amerikanerne. En score under 51 er en dårlig kost, en score mellem 51 og 80 viser, at der er plads til forbedring og en score på over 80 indikerer en god kost.

Efter de tre uger var både forældrenes og børnenes gennemsnit steget til 61,4. Især det samlede protein-indtag var øget, mens indtagelsen af ​​tomme kaloriervar faldet.

Forklaringen er formentlig, at både forældre og børn erstattede salt-holdige og forarbejdede snacks med mandler, siger Alyssa Burns fra universitetets afdeling for fødevarevidenskab og human ernæring, som gennemførte undersøgelsen.

Hun understreger vigtigheden af at gøre nødder til en fast ingrediens i børns kost.

"De vaner, du har, når du er ung føres ind i voksenalderen, så hvis en forælder er i stand til at indarbejde mandler eller forskellige sunde snacks i et barns kost, er det mere sandsynligt, at barnet vil vælge disse snacks senere i livet," siger Burns.

Hun var også interesseret i at finde ud af, hvor let eller svært det er at indarbejde mandler i kosten til førskole-alder børn - en alder, hvor præferencer for mad udvikles.

"Nogle af de udfordringer, vi oplevede, var, at børnene blev trætte af mandlerne eller de ikke kunne lide smagen af ​​mandler eller mandel smør," siger Burns, der undervejs gav forældrene ideer til at indkorporere mandlerne i andre fødevarer som havregryn, smoothies eller sandwich.

Undersøgelsens resultater tyder på at mandler kan være et let måde at forbedre den generelle folkesundhed.

"Tilføjelse af en bred vifte af frugt, grøntsager og nødder til din kost kan forbedre din generelle kostkvalitet," pointerer Burns.