Søg på Klog Kost

Svesker har et højt indhold af kostfibre, der er godt for fordøjelsen, men også mod flere andre sygdomme og lidelser.Svesker har et højt indhold af kostfibre, der er godt for fordøjelsen, men også mod flere andre sygdomme og lidelser.

6 sunde grunde til at spise svesker

4. Diabetes

Svesker har et glykæmisk index på 29, hvilket placerer de tørrede blommer i den lave ende af indekset, der opgør hvor meget fødevarers kulhydratindhold får blodsukkeret til at stige. Madvarer med et indeks under 55 anbefales til diabetikere. 

Det er især sveskers indhold af opløselige fibre, der sikrer et stabilt blodsukker. Opløselige fibre forsinker hvor hurtigt maden forlader maven og forsinker dermed optagelsen af sukker i blodet. Opløselige fibre øger også kroppens følsomhed over for insulin.

5. Kolesterol

Undersøgelser har vist at 5-10 gram opløselige fibre dagligt kan sænke både det totale og dårlige LDL-kolesterol niveau. 

Sveskers opløselige fibre hjælper med at sænke kolesterol-tallet ved at optage overskydende galde i tarmen og derefter udskille det. Galde produceres af kolesterol i leveren med henblik på at fordøje fedt. 

Når kroppen udskiller galde sammen med fiberen fra svesker og blommer skal leveren bruge kolesterol i kroppen til at producere mere galde - og dermed reduceres den samlede mængde kolesterol i blodet. 

Opløselige fibre kan også mindske den mængde kolesterol, der fremstilles i leveren i første omgang.

6. Slanker

En undersøgelse fra University of Liverpools Institut for Psykologi, Sundhed og Samfund af 100 overvægtige og fede deltagere viste i 2014, at svesker medfører forøget vægttab over en 12-ugers periode.

Undersøgelsen så også på om personer, der normalt spiser få kostfibre, kan tåle at spise mange svesker og om de har en gavnlig effekt på appetitten.

Deltagerne blev inddelt i to grupper, hvor den ene spiste 20-25 svesker hver dag (140g om dagen for kvinder og 171 g om dagen for mænd), og den anden blev sat til at spise sunde snacks under slankekuren.

Forskerne konstaterede, at sveske-gruppen tabte 2 kg og fik en 2.5 cm mindre talje, mens den anden gruppe kun tabte 1,5 kg og fik en 1.7 cm mindre talje.

Tags: diabetes 2, svesker, slankekur, forstoppelse, kolesterol, LDL