Skip to main content
logo for klog kost

Light sodavand slanker mere end vand

Cola light og andre light sodavand hindrer ikke bare at du tager på, men får dig ligefrem til at tabe vægt.

{snippet start}

I forhold til personer, der kun drak vand, tabte personer, som drak light sodavand, sig i et forsøg adskillige kilo.

Den søde smag forhindrer tilsyneladende, at man får trang til andre søde sager og dermed undgår at tage på.

Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse fra University of Colorado, som er offentliggjort i tidsskriftet Obesity. Undersøgelsen blev støttet af American Beverage Association (ABA).

"Denne undersøgelse viser tydeligt, at light drikkevarer faktisk kan hjælpe folk til at tabe sig og direkte modvirke myter i de seneste år, der tyder på den modsatte effekt - vægtøgning," siger dr. James O. Hill, der er administrerende direktør for universitetets Anschutz Health and Wellness Center og medforfatter på undersøgelsen.

"Faktisk viste forsøg at dem, der drak light drikkevarer tabte mere vægt og følte sig betydeligt mindre sultne end dem, der alene drak vand alene. Dette underbygger, at hvis du forsøger at tabe dig, kan du godt drikke light sodavand."

Den 12 uger lange kliniske undersøgelse af 303 deltagere er det første lodtrækningsbaserede klinisk forsøg, som direkte har sammenlignet hvordan vand og light sodavand påvirker slankekure.

Forsøget blev genenmført i samarbejde med Temple University Center for fedmeforskning og uddannelse i Philadelphia og viser, at personer, som drak light sodavand i gennemsnit tabte 6 kilo - 44 procent mere end kontrolgruppen, der gennemsnitligt tabte 4 kilo.

64 procent af deltagerne i light-gruppen tabte mindst fem procent af deres kropsvægt, sammenlignet med kun 43 procent af vand-gruppen.

{module 120}

At tabe bare fem procent af kropsvægten har vist sig markant at forbedre sundheden, herunder at mindske risikoen for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes 2.

Misinformation om light

"Der er så meget misinformation om light drikkevarer, der ikke er baseret på undersøgelser designet til at teste årsag og virkning, især på internettet," siger John C. Peters, der er medforfatter af undersøgelsen og leder på CU Anschutz Health og Wellness Center.

"Denne undersøgelse kan give folk på slankekur tillid til, at lav-og zero-kalorie sødede drikkevarer hjælper til vægttab."

Undersøgelsens deltagere blev tilfældigt placeret i en af to grupper: dem, der fik lov til at drikke light drikkevarer, som light sodavand, te og vand med smag eller i en kontrolgruppe, der kun drak vand. Begge grupper fulgte et identisk kost- og motionsprogram i den 12 uger lange undersøgelse.

Ud over at tabe 44 procent mere end kontrolgruppen viste resultaterne for light-gruppen også:

at de følte sig betydeligt mindre sulten;
at de havde markant større forbedringer i blodets indhold af total kolesterol og det såkaldte "dårlige" LDL-kolesterol;
en betydelig reduktion i blodets indhold af triglycerider

Både light- og vand-gruppen havde fået reduceret deres taljemål og blodtryk.

Undersøgelsen føjer sig til flere undersøgelser, der viser, at light drikkevarer ikke hindrer, men i virkeligheden hjælper med vægttab.

To undersøgelser fra University of North Carolina i 2012 og 2013, hvor deltagere også tilfældigt blev sat til enten at drikke vand eller light drikkevarer, viste at light medførte et fem procent større væggtab i forbindelse med en slankekur i forhold til vand.

Light-gruppen spiste her færre desserter end vand-gruppen. Samlet set tyder resultaterne på, at light drikkevarer ikke giver større lyst til søde føde- og drikkevarer.

Forskning offentliggjort i 2009 baseret på National Weight Control Registry om slankekure, fandt desuden, at folk, det lykkedes at tabe sig, drak tre gange flere light drikkevarer end dem, der aldrig havde tabt sig.

Selv om undersøgelsen blev støttet af American Beverage Association, der er en brancheforening i Washington, var hverken ABA, eller nogen af dens medlemmer involveret i nogen del af forsøget, analyse eller skrivning af artiklen, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Obesity fra The Obesity Society.