Skip to main content
logo for klog kost
Forskere kan ikke finde nogen sammenhæng mellem det mættede fedt som smør repræsenterer  og risikoen for hjertekarsygdomme.

Smør frikendt som årsag til hjertesygdomme

Du behøver ikke at frygte smør og andet mættet fedt med hensyn til hjertekar-problemer og tidlig død.

{snippet start}

Så har du lyst til en fed bearnaise til en bøf skal du kun holde igen, hvis du ikke vil tage på. Så længe du ikke gør det hver dag.

En ny analyse af tidligere undersøgelser viser nemlig, at risikoen for tidlig død, hjertekarsygdomme og slagtilfælde hovedsageligt er forbundet med transfedtsyrer, der har været forbudt i produktionen af madvarer i Danmark siden 2004, mens den øvrige verden først i de sidste par år er begyndt at forbyde industriel transfedt.

Og det kan samtidig forklare, at Danmark i de sidste ti år har oplevet et markant fald i hjertekardødsfald, mens både de øvrige nordiske lande og resten af den vestlige verden kun har reduceret risikoen minimalt.

Alene mellem 1985 og 2009 faldt antallet af hjertedødsfald i Danmark med 70 procent og mellem 2009 og 2012 faldt dødsrisikoen med 20 procent.

Og den nye undersøgelse fra McMaster University, Ontario, Canada, understreger, at den fedtforskrækkelse, der har hersket i den vestlige verden i de sidste 30-40 år, har været forfejlet og drevet af dårlig videnskab.

"I årevis er alle blevet rådet til at skære ned på fedtstoffer. Transfedtsyrer har ingen sundhedsmæssige fordele og udgør en betydelig risiko for hjertesygdomme, men når det gælder mættet fedt er sagen mindre klar," siger Russell de Souza, der er lektor i Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Biostatistik samt hovedforfatter på undersøgelsen, der er offentliggjort i det ansete tidsskrift British Medical Journal (BMJ).

"Når det er sagt, er vi ikke fortalere for en forøgelse af grænserne for mættet fedt i kostråd, da vi ikke kan se tegn på, at højere grænser ville være specielt gavnligt for helbredet."

Kostrådene anbefaler i øjeblikket, at mættet fedt begrænses til højest 10 procent.

{module also mavefedt}

Mættet fedt kommer hovedsageligt fra animalske produkter som smør, mælk, kød, laks og æggeblommer. Transumættede fedtstoffer (transfedtsyrer) er hovedsageligt fremstillet industrielt fremstillet fra planteolier (en proces, der kaldes hydrogenering) til brug i margarine, snacks og emballerede bagværk. Men den proces er forbudt i Danmark. Man kan dog stadig få små mængder transfedt ved kraftig opvarmning (over rygepunktet) af olie.

I modsætning til de gældende kostråd, viste forskernes gennemgang ingen øget risiko for hjertekarproblemer ved indtagelse af mættet fedt.

Forskerne analyserede resultaterne af 50 observationsstudier for at vurdere sammenhængen mellem hjertekarproblemer og mættede eller transfedtsyrer.

Holdet fandt ingen klar sammenhæng mellem højere indtag af mættede fedtstoffer og koronar hjertesygdom, kardiovaskulær sygdom, iskæmisk slagtilfælde, type 2 diabetes eller dødsrisiko af nogen årsag,.

{module also fedt}

Imidlertid blev forbruget af industrielle transfedtsyrer forbundet med en 34 procent stigning i dødsfald, en 28 procent øget risiko for koronar hjertedød og en 21 procent stigning i risikoen for kardiovaskulær sygdom.

Uoverensstemmelser i analyserede undersøgelser betød, at forskerne ikke kunne bekræfte en sammenhæng mellem transfedtsyrer og type 2 diabetes. Og de fandt ingen klar sammenhæng mellem transfedtsyrer og iskæmisk slagtilfælde.

Forskerne understreger, at deres resultater er baseret på observationsstudier, så der kan ikke drages endelige konklusioner om årsag og virkning. De skriver dog, at deres analyse "bekræfter resultaterne af fem tidligere systematiske gennemgange af mættede fedtsyrer, transfedtsyrer og hjertekarproblemer."

De Souza tilføjer, at kostrådene for mættet fedt og transfedtsyrer "omhyggeligt bør vurdere effekten af at anbefale alternativer".

"Hvis vi beder folk om at spise mindre mættet fedt eller transfedtsyrer, er vi nødt til at foreslå noget bedre. Desværre viser vores gennemgang, at vi ikke kunne finde tilstrækkelige beviser for bedre alternativer, men vores og andre undersøgelser tyder på, at man med fordel kan erstatte fødevarer som forarbejdet kød og donuts med vegetabilske olier, nødder og fuldkorn."

Pointen er, at du ikke skal frygte mættet fedt mere end andet fedt, så længe du ikke overdriver. Og huske at flerumættede fedtsyrer fra fisk er afgørende for din hjerne samt en masse funktioner, som mættet fedt ikke opfylde.

mættet fedt, smør, transfedt