Skip to main content
logo for klog kost

Anispeber kan hjælpe kroniske smertepatienter

{module Google Artikel Billedtop}
 
{module 190}

Anispeber er almindeligt i det asiatiske køkken og viser sig i en ny undersøgelse at kunne hjælpe til forståelsen af kroniske smertetilstande.

Anispeber kommer fra Sichuan-provinsen i Kina og kendes derfor også som Sichuan-peber. Det er ikke et sædvanligt peber, men et tørret bær fra et asketræ. Det er ikke særligt stærkt, men har en let syrlig mentolsmag med antydninger af enebær, solbær og gran og er velegnet til fisk og skaldyr, kylling, and og kålretter samt pasta og ris.

Anispeber giver dog også en let prikkende fornemmmelse på læberne ved kontakt, som ifølge forskere fra University College London Institute of Cognitive Neuroscience skyldes at en aktiv ingrediens i peberet aktiverer RA1-fibre (Rapidly Adapting - hurtigt tilpassede fibre) i læberne og tungen.

Forskerne, anført af Dr. Nobuhiro Hagura, har i forsøg anvendt anispeber på underlæben af deltagere, som derefter blev bedt om at sammenligne frekvensen eller vibration af den prikkende fornemmelse på læberne med frekvenser af en vibrator på deres højre pegefinger.

Resultater fra forsøget viste, at deltagernes opfattelse af den prikkende frekvens konsekvent lå på omkring 50 Hz, hvilket svarer til frekvensen af RA1 fibre. Hudens overflade består af flere hurtigt eller langsomt tilpassende fibre, der reagerer forskellig på stimuli.

{module 120}

"Det er første gang, at vi har været i stand til at vise, hvordan kemikalier aktiverer fibre, herunder en målbar frekvens. Vi ønskede at finde ud af, hvorfor anispeber specifikt virker på lette nervefibre, der producerer en bevidst fornemmelse af berøring," forklarer Dr. Hagura, der har fået resultaterne offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.

Samme signalvej til hjernen

"Vi opdagede, at en enestående aktiv ingrediens i peber, kaldet sanshool, aktiverer disse fibre og sender et stærkt specifikt signal til hjernen. Anispeber og fysisk berøring viser sig at have den samme signalvej til hjernen."

Derudover fandt forskerne, at de ved at tilpasse RA1 fibrene til langvarige mekaniske vibrationer, også kunne reducere frekvensen af den prikken, som opstod fra anispeber.

De siger at dette bekræfter, at frekvensspecifikke nerveender påvirkes på samme måde af anispeber og mekaniske vibrationer.

Dr. Hagura siger, at de håber, at flere undersøgelser af de snurrende fornemmelser orårsaget af sanshool "kan bidrage til at afklare hvilke processer i hjernen, der ligger til grund for disse fornemmelser, og hvordan de i nogle tilfælde er relateret til smerter."

På lidt længere sigt håber forskerne bedre at kunne forstå og finde en behandling af visse typer neuropatiske smerter, hvor selv lette berøringer i nogle tilfælde kan være smertefulde.