Skip to main content
logo for klog kost

Forskere opdager protein, der regulerer fedme

{module Google Artikel Billedtop}
Forskere håber at kunne bruge opdagelsen af p62-proteinets betydning for fedme, kan bruges i behandling.
 

Manglen på et fedtprotein får kroppen til at favorisere hvidt fedt istedet for brunt fedt, som lettere forbrænder.

Det er i hvert fald en teori, som forskere fra Sanford-Burnham Medical Research Institute i Californien præsenterer i Journal of Clinical Investigation.

I mange tilfælde er fedme forårsaget af mere end blot overspisning og manglende motion. Noget i kroppen går skuddermudder, får den til at lagre mere fedt og brænde mindre energi. Ifølge forskerne fra Sanford-Burnham har et protein med navnet p62 skylden.

Når p62 mangler i fedtvæv, skifter kroppens metaboliske balance - og hæmmer det "gode" brune fedt og favoriserer det "dårlige" hvide fedt.

Forskernes resultater indikerer, at P62 kan være et lovende mål for nye behandlingsformer med henblik på at begrænse fedme.

"Uden P62 laver man masser af fedt uden at forbrænde energi, og derfor mener kroppen at den har brug for at lagre energi," siger Jorge Moscat, der er professor på Sanford-Burnham.

P62 og fedme  

Moscat team har tidligere opdrættet mus, der fuldstændig mangler p62 proteinet overalt i deres krop og derfor blev fede. De havde også metabolisk syndrom. Med andre ord vejede de mere, brugte mindre energi, havde diabetes og havde en hyper-inflammatorisk reaktion, som er karakteristisk for fedme.  

"Men vi vidste ikke hvilke væv, der var skyld i fedmen, fordi p62 manglede i i alle kroppens væv," fortæller Moscat.  

Nogle forskere mener, at muskelvæv, som bruger energi, styrer fedme. Andre har mistanke om at leveren er en central aktør, eller at hjernens appetit-kontrolcenter er ansvarlig for fedme.  

Men så er der fedt i sig selv - både hvide fedt og brunt fedt. Hvid fedt er den type vi tænker på som uønsket kropsfedt. Brunt fedt, på den anden side er gavnligt, fordi det brænder kalorier. Mange forskere mener nu, at brunt fedt har en funktionsfejl i forbindelse med fedme, men hvorfor står uklart.  

I deres seneste undersøgelse satte Moscat og hans kolleger sig derfor for at finde det specifikke væv, der er ansvarlig for fedme, når p62 mangler. med udgangspunkt i flere forskellige musemodeller, der hver manglende p62 i blot ét specifikt organ, såsom centralnervesystemet, leveren eller muskler, prøvede de at lokalisere årsagen. Men i alle modeller forblev musene normale. De blev ikke fede som musene, der manglerde p62 i hele kroppen.  

Først da de opdrættede mus, som kun manglede p62 i deres fedtvæv, blev musene fede. Efter yderligere undersøgelse, fandt forskerne, at P62 blokerer virkningen af et enzym kaldet ERK, mens det aktiverer et andet enzym kaldet p38. Når p62 mangler er enzymet p38 mindre aktivt i brunt fedt, mens ERK er mere aktivt i hvid fedt, hvilket får Moscat til at konkludere, at p62 er "en chefregulator" af det normale fedtstofskifte.  

Ifølge Moscat, er opdagelsen af p62s rolle i brunt fedtvæv opmuntrende, da fedtvæv er meget mere tilgængelig end andre dele af kroppen - hjernen, for eksempel - for potentielle lægemiddelbejandlinger.

"Det gør det nemmere at tænke på nye strategier til bekæmpelse af fedme," siger han.