Skip to main content
logo for klog kost

Byg sænker det dårlige kolestrol

Byg reducerer det dårlige kolesterol markant og dermed også risikoen for hjerte-kar-risiko.

{snippet start}

Det viser en ny undersøgelse fra St. Michaels Hospital i Toronto, Ontario, Canada, hvor forskerne konstaterer, at byg sænker både det dårlige kolesterol og det kolesterol, der ikke er godt - altså alt andet kolesterol end det gode HDL-kolesterol - med syv procent.

Resultaterne, der er offentliggjort i The European Journal of Clinical Nutrition, er baseret på en gennemgang af 14 kliniske forsøg, der er gennemført i syv lande.

Det er den første undersøgelse, der har set på byg og bygprodukter effekt på både LDL og ikke-HDL-kolesterol ud over apolipoprotein B, eller apoB, et lipoprotein, der fører dårligt kolesterol gennem blodet. 

Målinger af non-HDL og apoB giver en mere præcis vurdering af risikoen for hjertekar-problemer, da de tegner sig for det samlede dårlige kolesterol, der findes i blodet.

Gennemgangen viste, at byg havde de samme kolesterolsænkende virkninger som havre, hvilket ofte er kornet, som fremhæves for helbredsfremmende fordele.

"Resultaterne er vigtigst for befolkningsgrupper med høj risiko for hjertekar-sygdomme, som type 2 diabetikere, der har normale niveauer af LDL-kolesterol, men forhøjede niveauer af non-HDL eller apo B," siger Dr. Vladimir Vuksan, forsker og associeret direktør for Risk Factor Modification Centre of St. Michaels. 

{module also hjertekar}

"Byg har en sænkende effekt på det samlede dårlige kolesterol hos disse højrisiko-individer, men kan også gavne mennesker uden højt kolesteroltal."

Et højt kolesteroltal og diabetes er vigtige risikofaktorer for hjertekar-sygdomme og slagtilfælde, der hovedsageligt behandles med medicin. Men Dr. Vuksans forskning og arbejde fokuserer på, hvordan kost og livsstilsændringer kan reducere disse risikofaktorer.

"Bygs positive effekt på kolesteroltallet er veldokumenteret og har været medtaget i den canadiske strategi for reduktion af hjertekar-problemer," siger Dr. Vuksan. 

"Adskillige sundhedsmyndigheder verden over har allerede godkendt sundhedsanprisninger om, at byg sænker LDL-kolesterol, men dette er den første gennemgang, der viser virkningerne på andre skadelige lipider."

{module also kolesterol} 

Byg har et højere fiberindhold, har dobbelt så mange proteiner og næsten halvt så mange kalorier som havre, hvilket er vigtigt, hvis man har vægtproblemer eller diætetes.