Søg på Klog kost

Fedt beskytter din hjerne mod demens

Skrevet af Redaktionen. i kategorien Hjernen

Kyllingevinger kan måske beskytte sig mod demens.Kyllingevinger kan måske beskytte sig mod demens.
 

Er du vild med pastaretter og hvidt brød fyldt med kulhydrater, men har afsværget fedtholdig mad, så stiger risikoen for at du bliver ramt af demens.

Kulhydrater og sukker øger nemlig risikoen for demens-lignende symptomer med næsten fire gange i forhold til en menu, der hovedsageligt har et stort indhold af fedt og proteiner.

Det viser en undersøgelse fra den anerkendte Mayo Clinic, der har undersøgt spisevanerne hos næsten tusind personer over 70 år. Resultaterne er offentliggjort i Journal of Alzheimers Disease.

- Forskningen fremhæver betydningen af en god varieret kost, siger hovedforfatter og epidemiolog Rosebud Roberts.

- Vi synes det er vigtigt, at du indtager en sund balance af protein, kulhydrater og fedt, fordi hver af disse næringsstoffer har en vigtig rolle i kroppen.

Forskere fandt 1.230 personer i alderen 70 til 89, der havde givet oplysninger om, hvad de spiste i løbet af det foregående år. På det tidspunkt var deres kognitive funktion evalueret af et ekspertpanel af læger, sygeplejersker og neuropsykologer.

Ud af deltagerne, blev kun de cirka 940, der ingen tegn viste på kognitiv svækkelse bedt om at vende tilbage til en opfølgende evalueringer af deres kognitive funktion.

200 udviklede demens-symptomer

Omkring fire år inde i studiet, var 200 af de 940 begyndt at udvise mild kognitiv svækkelse, problemer med hukommelse, sprog, tænkning og dømmekraft, der var mere udtalte end de normale aldersrelaterede forandringer.

De, der rapporterede den højeste kulhydratindtagelse ved begyndelsen af undersøgelsen havde 1,9 gange større sandsynlighed for at udvikle mild kognitiv svækkelse end dem med det laveste indtag af kulhydrater. Deltagere med den højeste sukkerindtag havde 1,5 gange større sandsynlighed for at udvikle mild kognitiv svækkelse end dem med de laveste niveauer.

Fedt beskytter hjerne

De der spiste mest fedt havde en 42 procent mindre risiko for at udvikle kognitiv svækkelse i forhold til dem der spiste mindst, og det højeste indtag af protein reducerede risikoen med 21 procent i forhold til dem der spiste færrest proteiner.

De personer, der havde det højeste indtag af kulhydrater, men lavt indtag af fedt og proteiner havde en 3,6 gange højere sandsynlighed for at udvikle mild kognitiv svækkelse i forhold til personer, der havde et lavt forbrug af kulhydrater, men spiste meget fedt og protein.

- Et højt indtag af kulhydrater kan være dårligt for dig, fordi kulhydrater påvirker din glucose- og insulinmetabolisme, siger Dr. Roberts.

- Sukker er brændstof for hjernen - så et moderat indtag er godt. Imidlertid kan høje niveauer af sukker faktisk forhindre hjernen i at bruge sukker - svarende til det, vi ser med diabetes 2.

Anbefal denne artikel til dine venner