Skip to main content
logo for klog kost

Proteinerne sender besked om mæthed

{module Google Artikel Billedtop}

Føler du dig mæt er det fordi proteinerne i din mad sender signaler til hjernen om hvor meget mad, du har spist.Når du føler dig mæt er det resultatet af at proteiner i din mad sender signaler til hjernen om hvor meget mad, du har spist.

Det er franske forskere med Dr. Gilles Mithieux fra Université de Lyon i Frankrig i spidsen, der har kortlagt mekanismerne bag mæthedsfølelsen.

I juli-udgave af tidsskriftet Cell præsenterer de en kortlægning af de signaler, der sendes mellem din tarm og din hjerne for at generere den følelse af mæthed, der opstår efter indtagelse af et proteinrigt måltid. Forståelsen af signalerens rute frem og tilbage mellem hjernen og tarmen kan bane vejen for fremtidige tiltag i behandling af eller forebyggelse af fedme.

Madbehov kan ændres gennem MOR (de såkaldte MU-opioidreceptorer, som også binder morfin) på nerver, der findes i væggene i portvenen i de større blodkar, der dræner blod fra tarmen.

Konkret medfører stimulering af  receptorerne et øget madbehov, mens madbehovet mindskes ved at blokere dem.

Bremser appetitten

Forskerne har nu opdaget, at peptider, der er produkter af fordøjede proteiner, blokerer MOR og dermed bremser appetitten.

Peptiderne sender signaler til hjernen, som derefter sendes tilbage til tarmen for at stimulere den til at frigive glucose, så ønsket om at spise bliver undertrykt.

Forskernes resultater er baseret på museforsøg, hvor mus, der var genetisk manipuleret til at mangle MOR, ikke frigav glukose, og heller ikke viste tegn på at være mætte efter at have spist høj-protein kost.

Da MOR også er til stede i neuroner, der beklæder portvenernes vægge hos mennesker, gælder disse mekanismer formentlig også hos mennesker.

- Resultaterne forklarer mæthedsfølelsen af protein i kosten, som er et velkendt, men hidtil uafklaret fænomen, siger Dr. Gilles Mithieux.

- De giver en ny forståelse af vores sult- og mæthedsfølelser, som kan medføre nye metoder til behandling af fedme i fremtiden, tilføjer han.